Kære medlemmer m.fl.

Vi ønsker Jer alle et rigtig Godt og lykkebringende Nytår og håber i er kommet godt ind i 2024.

Vi har ikke ligget helt stille i Julen. Gulvet i klubhuset er blevet malet, vi har pumpet vand igen og igen i maskinhuset og vi pumper stadig, der er vand overalt.

Ikke nok med det, fik vi lige besøg af Pia, hun mente at vores tag var en rigtig lækker bisken, så hun nuppede lige 5 tagplader i udestuen, men bare rolig, vi har ikke fået nyt tag endnu, men der er lukket af, så i kan roligt komme på skydebanen.

Vores Jagttegnskursus, der starter den 10 januar er nu på 11 deltagere, skulle du lige have glemt at tilmelde dig, kan du stadig tilmelde dig.

Der er snart tid for Generalforsamling, den 24. januar, vær opmærksom på, at vi er flyttet over vejen til Blåvandshuk Sportspark.

Mette Præst glæder sig rigtig meget til den 21. januar, hvor der er JAGT GUDSTJENSTE og det gør vi også, ikke mindst til de godbidder af vildt, som vores mad hold vil dele ud af og nogle meget dygtige jagtblæsere, se mere på www.ooj.dk 

Vores kursus i Vildtsygdomme og Hygiejne den 20.februar, er der stadig ledige pladser, men skynd dig at melde dig til, hvis du lige står og mangler dette kursus. Sidste chance for tilmelding er den 30. januar, hvorfor så lang tid før. Hvis der ikke kommer nok deltagere, så må vi aflyse og ved Miljøstyrelsen er det 3 uger før kurset skal afholdes. Men vi tror helt sikkert på at det kommer til at køre, men stadig ledige pladser.

Så er det snart fredag igen og vi glæder os til at se jer på skydebanen igen på fredag. Vagn er klar og vi er klar med duer og patroner, så kom bardo. Men, men, som der står ovenfor, er der masser af vand, så vil du ikke have våde fødder, medbring lang skæftede støvler.

Vi glæder os utroligt meget til at komme i gang igen.

Ses vi på fredag, det håber vi.

Mvh

Bestyrelsen

PS: du kan få meget mere information på:

www.ooj.dk