Kære medlemmer

Så er der igen lidt nyt. men også nogen gentagelser, se alle de vedhæftede tilbud, som vi er glade for at kunne tilbyde.

Det nye, vi kan tilbyde er et kursus for nye riffelskytter. For de der skal til riffelprøven, skal de igennem “obligatorisk riffelskydeforløb” og vi er så heldige, at vi har to dygtige riffelinstruktører. Kim Scharbau og Johannes Nissen, der vil tage sig af det. Står du og mangler forløbet, så møder du op på Vrøgum 1, jvnf. det vedhæftede og er du medlem af OOJ, er det helt gratis.😊

Kursus / Træning for jagttegnaspiranter, kan vi varmt anbefale for de der lige har taget jagttegn. Det er også to af vores dygtige instruktører som står for det, Kenneth Joensen og John Christensen. Der må være en del som i løbet af foråret har taget jagttegn og skal i gang med træning til haglprøven, så meld dig til på calletoetrup@hotmail.com eller ring 24946932, gerne så hurtigt som muligt.

Vores huntrænings instruktør, Peder Blåbjerg vil gerne have et par eller tre stykker mere med på holdet, så er du hurtig, kan du nå at komme med, tilmelding på calletoetrup@hotmail.com 

Sidste weekend havde vi besøg af jagttegn.nu og 16 videbegærlige kursister. John Christensen og jeg, var så heldige, at få lov til at være med som undervisere, en kanon weekend. Midt i april kommer de igen, til sidste weekend i forløbet. Vagn Justesen, vores nye Cafemand, stod for forplejningen hele weekenden og med stor succes efter hvad kursisterne fortalte. 🌭🍗🍟🎂

Den 26. marts åbner vi rigtig op for sæsonen på skydebanen, så kan man godt sætte x i kalenderen næsten hver lørdag og tirsdag, se åbningstiderne på www.ooj.dk vi har selvfølgelig også åben hver fredag fra kl. 14.00 til 16.00.

Det var lidt nyt herfra, håber I alle får en rigtig god weekend, der er jo lovet solskin over hele landet og pas på jer selv derude.😎🤠🙂🙃

På bestyrelsens vegne

Calle